
9.2K
Downloads
41
Episodes
I Alt om organisationer - og livet i dem undersøger jeg organisationer og alt det de rummer. Vi er alle i organisationer hver dag. Vi kan ikke lade være. Vi lever i dem og omkring dem. De er ofte komplekse og svære at forstå, så det gør vi her.
Podcasten ser på alt fra ledelse, psykologi, samarbejde, konflikter, sociologi, terapi, samtaler, personligheder, stress, sex, køn, medarbejdere, ledere, strukturer, processer, parforhold, følelser, resultater, strategier, mål og alt det andet, der er når man kigger ind i organisationers liv, som vi alle er en del af hver eneste dag fra barn til voksen til livet ender.
Baggrund
Podcasten udgives af Mikael Elkan, der hjælper ledere og organisationer.
Podcasten begyndte i 2019 under med almen praktiserende lægers arbejdsliv som omdrejningspunkt i forbindelse med et projekt om samme.
Kontakt
Kontakt, ideer eller forslag, så skriv til: podcast@elkan.dk
Episodes

Mar 30, 2021
Mar 30, 2021
38 min
Relationer - eller forbundethed - og dagsprogrammer hvordan hænger de sammen? Det er ikke altid det er der, hvor du laver en indsats, at du får gevinsten. Mikael Elkan har talt med antropolog Mette Madsen, der også arbejder i almen praksis, om forbundethed, eller gevinsten ved at skabe relationer til patienterne, og hvordan lægen kan give sig selv en nemmere start på konsultationen. Det hænger også sammen med dagsprogrammet.

Mar 23, 2021
Mar 23, 2021
35 min
Episode 9 - om konflikter. De fleste har oplevet en konflikt, men kan vi også få noget godt ud af konflikter. Hvad skal du gøre, hvis du oplever konflikt med patienter, og kan strukturen i praksis i sig selv give konflikter. Er der ikke nuancer af konflikter, og hvorfor har du måske allerede nu lidt ondt i maven, hvis du tænker på en samtale, som du er nødt til at tage, men som bliver svær. Hvorfor er det så svært med konflikter og følelser. Mikael Elkan taler med Jan Andersen, der har ekspertise i konflikter, om hvordan du kan facilitere at løse konflikter.

Mar 16, 2021
Mar 16, 2021
40 min
Mikael Elkan taler med David Engle, der er ekspert i LEAN og har mange års erfaring med effektivisering af arbejdsgange og processer.
Hvad kan almen praksis lære af LEAN, og hvordan kan man bruge det til at arbejde bedre, nemmere og mere effektivt? Måske kender du allerede kaizen, som et begreb for at sætte fokus. Hvordan gør man i praksis, og hvordan ser den effektive arbejdsgang ud? Det handler om at lære at se, at være åben og sætte fokus.

Mar 9, 2021
Mar 9, 2021
7 min
En kort status på projektet for bedre arbejdsliv i almen praksis. Et par pointer reduktion af kompleksitet og store dagsordener, som projektet kan fortælle om, men måske ikke løse - og inspiration til walk and talk, som metode.

Mar 2, 2021
Mar 2, 2021
14 min
Dette er et tillæg til Episode 6 i Bedre arbejdsliv i almen praksis.
Her får du mulighed for at prøve en session i mindfulness. Det er Jacob Andersen, der taler i øvelsen. Jacob har en mastergrad i MBSR, som er en forskningsbaseret version af mindfulness.
Læs mere om mindfulness på www.praksishjælp.dk
God fornøjelse.

Mar 2, 2021
Mar 2, 2021
41 min
Mikael Elkan taler med Jacob Andersen, der har en mastergrad i mindfulness fra Aarhus Universitet. Hvad siger forskningen om mindfulness, hvordan gør man hvis man vil i gang, virker det på alle, skal man tage sig god tid, og hvornår skal lægen egentlig nå det også? Hvis man vil bruge det.
Hør om konceptuel og perceptuel bevidsthed og langtidsholdbare mennesker. Læs mere på www.praksishjælp.dk
Lyt med hver tirsdag kl.12, når vi sætter fokus på det gode arbejdsliv i almen praksis.

Feb 23, 2021
Feb 23, 2021
21 min
Episode 5 - på besøg i en praksis, hvor to læger, Rikke og Henrik, har startet kompagniskab. De sætter fokus på det gode arbejdsliv. Hør hvordan de gør konkret i hverdagen, hvad de har arbejdet med, hvad de sætter tid af til, og hvad der var vigtigt i deres opstart.
Find os der hvor du lytter til podcast og på facebook eller instagram som "Bedre arbejdsliv i almen praksis" eller gå ind på www.praksishjælp.dk

Feb 16, 2021
Feb 16, 2021
56 min
Episode 4 om personprofiler. Hav blyant og papir klar. Der er et par øvelser, hvor du får gennemgået, hvordan du kan aflæse andres adfærd som personlighedstræk. Du kan også høre om konflikter, samarbejde, og hvordan du kan forstå nogle patienters adfærd bedre.
I episoden kan du høre Gitta Trier, læge i almen praksis, og Mikael Elkan, der arbejder med personlighedstest og er uddannet inden for organisationspsykologi og ledelse.
Bedre arbejdsliv i almen praksis er støttet af Velliv Foreningen til at hjælpe læger.

Feb 9, 2021
Feb 9, 2021
41 min
Episode 3 - om ledelse i almen praksis, hvor du kan høre Mikael Elkan tale med Erik Carp og Gitta Trier om ledelse i almen praksis.
Gitta har været læge i almen praksis i 18 år, og Erik har arbejdet med ledelse og er i dag leder inden for lægemiddeludvikling.
Vi taler om hvad ledelse er, hvad det er i almen praksis, og hvad det vil være godt at kunne som læge, når man skal være læge og leder i almen praksis. Man kan ikke lade være med at lede, men hvad skal man så?
Lyt med og få inspiration.

Feb 2, 2021
Feb 2, 2021
21 min
Episode 2 hvor Mikael Elkan taler med almen praktiserende læge gennem 18 år Gitta Trier om, hvorfor hun blev læge, hvad er hendes erfaringer med at være læge i byen og på landet, hvorfor tjener nogle læger lidt og andre meget, hvad er vigtigt at overveje, hvis man er udfordret som læge eller skal starte i praksis. Det og lidt mere kommer vi omkring i denne episode. Husk at finde os på Instagram og Facebook som Praksishjælp.
